Latest Works

Velkommen til min Blog! Her kan du læse nyheder fra Kennel Cavadiamonds, for ja, vi har fået Kennel navnet Cavadiamonds, og jeg har fået uddannelsen til DKK opdrætter. Du kommer også til at kunne læse om andre emner, hvoraf de fleste vil udspringe af min store interesse for hundeopdræt, udstilling, træning, grooming, fodring af hunde. Jeg har også en særlig interesse for pædagogisk psykologi, og jeg har set hvad hunde kan gøre for børn med særlige vanskeligheder. Måske, jeg på et tidspunkt kommer til at skrive om det…

Men lige nu, må jeg lige opdatere hvad der er sket her i Kennel Cavadiamonds det seneste år.

Vi har fået en lille ny. Vores første tæve, som vi håber, kan blive grundstenen i vores kommende opdræt. Hendes navn er Team Hansen’s New Attitude – i det daglige hedder hun Atti. Hun er født 28.02.2019 hos Kennel Team Hansen’s. En lille prinsesse er hun, men også en lille fræk prinsesse. Nok præget af de tre skønne hanner vi har her. Atti har klaret sig rigtig flot i Baby og Hvalpeklasse, og nu varer det ikke længe før hun får sin debut i Junior klassen. Hun er en lille fin tæve og kommer nok ikke til at veje mere end 6 kg. Det bliver spændende at følge hendes udvikling og vi krydser fingre for, at hun når igennem alle sundhedsundersøgelserne.

Ziggy har haft et forrygende udstillingsår. Han elsker stadig at vise sig i ringen og har stadig energi som en unghund, på trods af at han nærmer sig de 6 år. Han har været i Berlin og fået sin 3. MR scanning som viste et flot 0A. Han har i år fået tre nye titler KLBCH, Rostock Sieger 2019 og ikke mindst…..INTCH! (denne er dog ikke bekræftet endnu, da der går lidt tid med registreringerne hos FCI).

 

Atti 6 mdr

Atti og Ziggy Klubudstilling i Aars 2019

Ziggy

10 / 0 Load More

copyright CAVADIAMONDS 2019